Transport:
Vi bor 1 times kørsel fra Lamezia lufthavn (nås via mellemlanding i f.eks. Milano, Rom, London, Berlin eller Torino)
Der er 7 timers kørsel fra Roma og 5 timer fra napoli - men del eventuelt turen op og se det fantastiske Syd-italien
Kørselsvejledning
Villa Collina ligger ca. 500 m nord for Badolato Marina fra kystvejen SS106. Nr. 58 findes ved at køre lige op ad bakken til toppen og følge kurven mod højre, hvor huset ligger på venstre hånd.
Sæt GPS på "Villa collina Badolato" eller Lat: 38.587 og Long: 16.56.
Hvis I kører fra Rom eller Napoli, kan I jo tage et par overnatninger de følgende steder undervejs og så slutte af med en uge i vores hus, hvorfra I så flyver hjem (fra Lamezia)
Amalfi-kysten:
Det smukkeste sted i verden? Selve Amalfi by er fantastisk, men meget overrendt i højsæsonen - vi er gladere for Positano eller Praiano. Der er mange hoteller på Booking.com, men man skal bestille i god tid.
Matera:
Den mest utrolige hule-by. Den skal ses, før man rigtigt forstår det. Vi har boet på Hotel Locanda di San Martino, som er mageløst. Man bor i charmerende luksus i en klippehule.....
Alberobello:
Trulli-byen. Flere gode hoteller - eller prøv evt at bo i en trulli via "Trulli Holiday". Igen skal der bestilles i god tid.